Opsummering

Opsummering af mine blogindlæg:

Mit første blogindlæg var lidt om, hvordan jeg ville gribe dette an og præsentation af min gruppe. Derefter gik jeg i gang med at skrive om først mit arbejde som IT-vejleder på Gug skole. Jeg har mest set blogs brugt formidlende. Sådan har jeg også selv udelukkende brugt blogs. Jeg gik på jagt efter at finde blogs, hvor der var kommentarer til diskussion, erfaringsudveksling og personlig stillingtagen (Dohn og Johnsen, 2009). Det fandt jeg og må sande, at min nuværende indsigt i blogs også har gjort, at det er sådan jeg godt kunne tænke mig at bruge blogs i folkeskolen. Jeg vil gerne bruge blogs på artiklen Educational Bloggins  3. måde, hvor der er klassediskussioner, respons og feedback fra medstuderende (Downes, 2004).

Mit næste blogindlæg kom sig af, at jeg var ved at læse interaktion og læring i virtuelle rum. Jeg faldt over et citat, som jeg synes passede rigtig godt med blogskrivning, men måske ikke så godt med unge menneskers brug af medier, hvor billedet fylder meget (Sorensen E.K, 2000). Jeg er kommet til den konklusion, at et billede kan måske godt sige mere end 1000 ord, men 1000 ord har mere tænkning og refleksion bag sig end billedet.

Så var jeg videre i min refleksion over blogs brugt i min arbejdspraksis. Denne gang som ansat som pædagogisk IT-fyrtårn på Aalborg skoleforvaltning. Her er jeg inde på hvordan jeg ville gøre, hvis jeg skulle fortælle nogen om, hvordan de skulle komme igang med at blogge og hvorfor de skulle blogge. Jeg synes citatet fra Educational Blogging om, at alle får en stemme er det tungest vejende argument for at blogge i folkeskolen. Jeg tror, at nogle af de elever, som vi ikke hører så meget til kunne få en status og stemme her (Downes, 2004).

Mit sidste indlæg handler om mit job som konsulent på CFU nord. Jeg er nået frem til, at jeg rigtig gerne vil have flere til at interagere på mine blogs, men......
Hvordan får man flere til at interagere på blogs? Hvorfor interagerer de ikke? Mange der har blogs har også en facebookside, hvad er egentlig grunden til dette? Jeg videndeler selv på udover på blogger og skoleblogs på Pinterest og Facebook. På Pinterest er der mulighed for likes og kommentarer, men de udebliver. På Facebook liker folk meget. Der kommer også kommentarer, men ikke så mange. Der er  mange kommentarer, der går ud på at gøre ens venner opmærksomme på opslaget. Interaktionen gør, at du får mere lyst til at videndele. Når nogen følger med, så deler du gerne yderligere viden.

Æstetik har jeg også berørt i nogle af mine indlæg. Jeg mener, at bloggen skal være indbydende at se på. Den skal krydres med gode billeder, videoer etc. Et godt layout får også følgere er min klare overbevisning.

Litteratur brugt i mine blogindlæg:

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009): E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downes, S. (2004): Educational blogging. Educuse Review, September/October, p 14-26 (13. Januar, 2006.)

Sorensen E.K (2000), Interaktion og læring i virtuelle rum.  In Heilesen, S. (2000), Universiteter i Udvikling – Ikt og Undervisning. Samfundslitteratur.

Blogs til formidling

Mit job som pædagogisk IT-konsulent på CFU(UCN) består i at vejlede lærere, arrangere og afholde kurser og deltage i forskellige CFU initiativer på landsplan. Jeg er bl.a. med i en arbejdsgruppe omkring vurdigi.dk og mitcfu.dk

Jeg skrev i mit første indlæg, at jeg havde kun brugt blogs som hjemmesider. Det er informationssider. Jeg har nu i mine sidste indlæg prøvet at lægge op til at følgerne også skal komme med nogle kommentarer, men det sker vist desværre ikke. Jeg har også gjort det åbent at kommentere, man behøver ikke logge ind. Nu kommer så det interessante spørgsmål, hvordan får man nogen til at interagere på bloggen?



Jeg tænker det umiddelbart er svært, specielt her i Nordjylland. Jeg tror, at vi er rigtig gode til at "lurke", men at skrive noget i en kommentar kræver overvejelser.

Ens set-up skal nok være anderledes, hvis man ønsker kommentarer. Der er dog en del, som har blogs, som også har en facebook side tilknyttet bloggen. Hvorfor egentlig? Når man flere på facebook end på bloggen?

Jeg er nu nået rundt om mine 3 jobs og brug af blogs på mine jobs.

Aalborg skoleforvaltning - mit job her.

Den sidste del af mit arbejdsliv er jeg på Aalborg skoleforvaltning som pædagogisk IT-fyrtårn. Her er vi med i KL's udviklings projekt it i undervisning og læring sammen med 14 andre kommuner. Endvidere tilbyder vi skolerne og komme ud til dem med en lækker digital menu. I øjeblikket fylder implementeringen af kommunens nye LMS uvdatas MinUddannelse. Vi skal uddannes til superduper brugere.

Hvis nogle ønskede en ret indeholdende brug af blogs, kunne spørgsmålene være: Hvordan kommer jeg i gang og hvorfor skal jeg egentlig bruge blogs, så kunne mit forslag se sådan ud:

Først skal vi lære, om hvordan man opretter en blog. Aalborg kommune er Google skoler. Så et oplagt valg vil være blogger eller hvis de har abonnement på Skoletube så skoleblogs(wordpress). Hvis de skulle i gang med blogger ville jeg vælge at bruge Anjas videoer, så kan de altid gå tilbage og se hvordan var det nu.

Hvorfor skal man blogge? I artiklen Educational Blogging står der således: "They discover in a non threatening way their similarities and differences. The students who usually talks very loud in the classroom and the students who is very timid have the same writing space to voice their opinion. It puts students in a situation of equality" (Downes S., 2004).

Jeg synes, at vi netop her på studiet lærer om hinandens ligheder og forskelligheder. Hvis man skal bruge det i et fag, så vil det som udgangspunkt måske være til information eller det kunne være skriftlige produkter,  hvor de skal kommentere på hinandens opgaver. Det kunne også være et diskussionsredskab. Det kan være en klasseblog, en individuel blog etc. Man skal første finde ud, af hvad det er, man vil.

Hvis man som lærere får lavet nogle gode rammer og mål om bloganvendelsen, så kan sætningen" alle elever skal blive så dygtige som de kan" blive en realitet. Det er en rigtig god måde at få de "stille" elever frem i lyset, og de andre har jo stadigvæk en stemme.

Litteratur:
Downes, S. (2004): Educational blogging. Educuse Review, September/October, p 14-26 (13. Januar, 2006.

Skriftsprog kontra billeder

I dag vil jeg blogge lidt om skriftsproget kontra billeder. Jeg vil tage udgangspunkt i følgende citat: ”Men midt i en tid, der overordnet teknologisk-kommunikativt set bevæger sig fra tekst over mod billeder, er det vigtigt stadigt at holde fast i det – måske i disse tider – mindre debatterede læringspotentiale, der ligger i at udtrykke en tanke på skrift Skriften kan anskues som en slags tænkningens teknologi, som det af og til er blevet fremført” (Sorensen E.K, 2000, s. 253)

Til dette citat synes jeg, at bloggen passer rigtig godt. Man får fortalt en hel masse gennem ord.
Det æstetiske indtryk er dog også vigtigt. Det gør det mere læsbart på en blog, at det krydres med billeder, videoer etc.

Der fremføres også i citatet, at man netop bevæger sig fra tekst til billeder. De unge mennesker er specielt storforbrugere af Snapchat. Her er det oftest billeder, der sendes videre. Det gamle ordsprog" et billede siger mere end 1000 ord" kommer virkelig til sin ret med Snapchat. Er det derfor, at Snapchat er så populært eller er det bare det med, at det er et kort blik på noget og så er man videre eller er det både og?

Hvad tænker I andre er det billeder eller ord, der siger mest?

litteratur:
Sorensen E.K (2000), Interaktion og læring i virtuelle rum. 

Hvordan bruger man blogs i folkeskolen?

Så skal vi i gang med at blogge. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at medtænke Flipped Learning på en eller anden vis.  Jeg tror, at jeg vil lave et arkiv. Jeg vil også gerne gøre min blog mere personlig, så den viser nogle af de ting, jeg går op i. Så allerede nu påtænker jeg æstetisk at ændre min blog. Jeg startede ud sådan her den 4. oktober.

Mit andet blogindlæg skal handle om, hvordan blogs bliver brugt i folkeskolen.  Min arbejdspraksis er 3. delt og dette indlæg skal være med min IT-vejleder kasket på.

Jeg ville, hvis jeg selv underviste en klasse helt klart lave en blog. Jeg ville dele alle mulige ting, og eleverne skulle have mulighed for at gøre det samme. Så vi havde et sted, hvor alt var samlet. Det skulle være nemt at gå til, søge efter og kommentere på, så man kan få hjælp.  Jeg tænker dog en blog burde være mere end det.  De fleste klasseblogs, jeg har set har været lavet af lærerne og har været brugt til information, videndeling og fælles vidensopbygning. Det kan man selvfølgelig også, men en blog har den fordel, at man kan kommentere. Det kunne være fedt at se en klasseblog brugt med kommentarer til diskussion, erfaringsudveksling og personlig stillingtagen. (Dohn og Johnsen, 2009)

I artiklen educational blogging taler de om, at der er 5 store områder, på hvordan man bruger blogs. Den første er som erstatning for hjemmesiden. Det er sådan jeg oftest har set klasseblogs brugt og har selv brugt dem på denne måde. Jeg kunne dog godt tænke mig, at finde ud af om nogle har brugt blogs på den 3. måde som klassediskussioner og respons fra medstuderende. (Downes, 2004)

Jeg fandt disse links

http://skolespring.dk/elever-bliver-dygtigere-og-mere-sociale-med-digitale-laeremidler/ og http://bagterpbb.blogspot.dk/. Her er der kommentarer, erfaringsudveksling og personlig stillingtagen. Så jeg må konkludere, at bloggen også bliver brugt med kommentar funktionen aktivt brugt.

Hvad med jer, har nogle af jer, nogle eksempler på blogs fra folkeskolen, hvor bloggen er brugt som erfaringsudveksling og personlig stillingtagen?

Litteratur:

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009): E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downes, S. (2004): Educational blogging. Educuse Review, September/October, p 14-26 (13. Januar, 2006.

Første refleksioner

Så kommer her mit første blogindlæg på denne nye blog.  Jeg er med i gruppe 10. Vi har valgt at Google er vores mødested. Vi har delte mapper i drev med litteratur, noter til litteratur mm og lavet en google kalender med vores møder.  Vi har en google+ gruppe og mødes hver mandag og torsdag via hangout. Her diskuterer vi den læste litteratur. Vi har fordelt rollerne i gruppen. Nu skal vi i gang med blogindlæggene og modulopgaverne.

Jeg følger de andres blogs via Troels blog, da han har samlet alle blogsene på sin blog. Det er et super initiativ. Tak til Troels.

Et andet tip vi har fået, er appen Goodreader. De engelske tekster går noget nemmere, når man kan få teksten læst op. Troels har på sin blog skrevet om de forskellige apps og hjælpemidler.
Vi vil også forsøge at skrive akademisk i Google, da tilføjelsen Paperpile (den kan tilføje citater) og en app, der følger APA standarden og laver litteraturliste gør det muligt. Jeg har i skrivende stunde helt glemt navnet på denne app. 

Jeg har mest brugt blogs før som en hjemmeside. Det har været til information. Der har ikke været så meget interaktion. Artiklen Educational Blogging omtaler dette som den første måde, man kan bruge blogs på i undervisning. Artiklen taler også om den femte måde, man kan bruge en blog på (Educational Blogging, 2004). Man skal som en del af et kursus skrive blogindlæg og kommentere på andres. Det er den måde vi nu skal bruge blogsene på. Stephen Downes mener, at blogging er defineret ved format og proces ikke ved indholdet. Det er er mere end en personlig dagbog. Blogs er også karakteriseret ved at reflektionerne har en personlig stil. Dette kan man tydeligt se, når man ser på mine medstuderendes blogs. Hold da op, der er allerede mange måder at gøre det på. Det er skønt at se og spændende læsning. Jeg glæder mig til at læse mere. 

Jeg har tænkt på, om man skal kunne se, hvem der kommenterer på vores indlæg eller det bare skal være helt åbent. Jeg synes det er ok, at det er åbent. Man kan jo altid skrive sit navn. Det er besværligt at skulle skrive sin mail, hvergang man vil kommentere på noget eller?


Præsentation af gruppe 10:
Troels, Anja, Steen og Henriette